Teenage kampagne fik kom-pris’o9 ![]() Miljøstyrelsen fik prisen for bedste landsdækkende kommunikationsprojekt for ’Hudallergi – en partner for livet” http://www.hudallergi.dk/ der skulle få de helt unge piger i alderen 13-16 år til at skrue ned for bl.a. parfumen og hårfarvningen. Med undertitlen ’Makeover – til dig som gerne lider for skønheden’ satte kampagnen fokus på hudallergiens betydning for udseendet. 30.000 besøgende gik ind på kampagnesitet på en måned, hvor bl.a. kendte ambassadører var sminket med hudallergi. En af ti involverede sig i kampagnen ved aktivt at uploade et billede af sig selv for derefter at afprøve, hvordan de så ud med hudallergi. 85 procent af de unge fandt kampagnen relevant og 39 procent har valgt selv at reducere forbruget. For 10. gang kårer Dansk Kommunikationsforening årets bedste kommunikatører og uddeler kom-pris’o9 til bedste eksempel på god professionel kommunikation. Rosenstand, Kyllebæk & Co har udviklet det kreative koncept for Miljøstyrelsen og Teilman & Co. |