Kommentar i Børsen, 04. 11.09
Af Joachim Rosenstand, kreativ direktør
Rosenstand, Kyllebæk & Co
”På
grund af krisen blev min mand fyret.
Så tog han livet af sig selv.
Så blev jeg alene med tre små handicapede børn.
Kælderlejligheden måtte sælges.
Nu bor vi på gaden.
Heldigvis har vi NETTO.”
Direktøren i Dansk Annoncørforening efterlyser reklamefilm med mindre sjov og ballade. Og mere dybde og eftertænksomhed?
Otto B. Christiansen mener, at mange reklamefolk er bange for virkeligheden ”det inderlige og bevægende”. Han mener ikke de tør tage fat på deres inderste følelser og dermed afsløre følsomme sider af sig selv.
Sandt nok har dansk reklame en lang tradition for at bruge humor som virkemiddel. Især folkekomedien og let tilgængelig slapstick har været populær. Der hvor humoren har fungeret bedst, er når den forstår hvad der er sjovt i tiden. Fra købmandsbutikken hvor Finn Nørbygaard ikke kan udtale Tuborg Squash til bordtennisspillende pingvin fra Carlsberg.
Humoren er i dag blevet mere hardcore og direkte. Der er mindre underfundighed og mere jackass på skærmen.
Men hvorfor laver reklamefolk altid noget der skal være sjovt?
Der er to simple grunde til, at de fleste reklamefilm forsøger at være sjove:
1. Annoncørerne efterspørger det. Man skal ikke tro, at annoncørerne er så naive, at de lader sig overtale til at lave sjove reklamer, hvis de ikke ønsker det.
2.
Det handler om troværdighed. I reklamer for
Læger uden grænser, Røde Kors og andre med alvorlige budskaber, er det rigtigt
at trykke på føleknapperne. Her er det naturligt og i tråd med afsenderen og
dennes budskaber. Det er simpelthen troværdigt. Og når det er troværdigt bliver
det nærværende.
Vi har jo heller ikke lyst til at se hungersnødsindsamlinger blive præsenteret som overfladiske sommerrevyer. Ligesom der er grænser for dybfølt og inderligt 10 bananer på tilbud nogensinde vil blive.
Tag ikke fejl. De fleste reklamefolk jeg kender elsker at lave ting der virkelig involverer betragteren. Men vi er også håndværkere, der skal sørge for at tingene hænger sammen. Så når nogle forbrugere ikke gider se reklamefilm, handler det ikke om hvorvidt reklamerne er sjove eller ej. Det handler om, hvorvidt filmene er godt lavet eller ej.
Så når direktøren for Dansk Annoncørforening efterlyserflere følelser i danske reklamefilm, så bliver han nødt til først at tage stilling til, om han vil reklamere for bananer på tilbud eller indsamlinger til hungersnød.