Hyundai vælger Rosenstand & Co
Hyundai siger farvel til Republica Umwelt til fordel for det nystartede Rosenstand & Co.
Markedsføring 20-11-2006
–
Vi har med Rosenstand & Co valgt en utraditionel løsning. Vi
betragter vores nye samarbejdspartner som en kreativ hot-shop, der
evner at forene høj kreativitet med stærk taktisk forståelse, siger
Hyundais marketingchef Jens Ibsen.
Det koreanske bilmærke siger i
den forbindelse farvel (og tak) til Republica Umwelt, man har
samarbejdet med siden 2004. Dengang blev valget truffet på baggrund af
en bureaukonkurrence, denne gang var det efter en dialog med en del
bureauer, oplyser Jens Ibsen.
Hos Republica stiftede Hyundai bekendtskab med Joachim Rosenstand, der dengang var bureauets kreative direktør.
– Vi kender ham, og det bliver spændende med et nystartet bureau med kort vej til slutningerne, siger Jens Ibsen.
Hyundai,
med det Republica-udviklede payoff ”Der er nogen der kan”, har næsten
fem pct. af det danske personbilmarked, der i år har rundet 125.000
solgte enheder. peng